3211-2000> ENGLISH

Cases

Cases

Kvinde, 30, smerter i mellemgulvet i et år

Professionel musiker, obo.  Smerter startet i forbindelse med 6-7 timers daglig træning op til eksamen ved konservatoriet. Må stoppe træning pga. smerte.

Har spiserørsbrok, spist Nexium i 3 mdr. u. effekt.

Undersøgelse

Høj kort vejrtrækning, meget stramt mellemgulv, låste led i brystryg og nakke, restriktiv ribbensbevægelse, især i venstre side samt øget tonus af mavesækken.

Behandling

Mobilisering og udspænding af mellemgulvet. Manipulation af 6. og 1. brystrygled samt 3. nakkeled. Mobilisering af mavesækken og de ribben, der ligger over. Nedtræk af spiserøret for at lette for på brokken.

Hjemmeøvelsen er vejrtrækning ned i maven og konditionstræning.

Efter 5 behandlinger kan hun træne 3 timer dagligt uden smerter. Men må være opmærksom på ikke at overtræne  og stress situationer i fremtiden

Mand 45 år, senfølger efter hjernerystelse, sygemeldt. 

Fald på cykel for 4 måneder siden, brækket kraveben, som efter 1 måned måtte opereres for at opnå heling af bruddet.

Tiltagende pr med hovedpine der sidder som pandebånd og bag øjne, svimmelhed, koncentrationsbesvær og problemer med at være i sammenhænge med flere mennesker.

Omfattende undersøgelseshistorik:  Scanning af hjerne, øjenlæge, ørelæge og specialist i indre øre – alle uden fund.

Søvn, fordøjelse og øvrige funktioner i kroppen ok.

Undersøgelse

  1. ribben i samme side som det brækkede kraveben er meget immobil.

Væv der hæfter på oversiden af 1. ribben er overspændt, og ledforbindelse til brystben og rygsøjle har nedsat bevægelighed.

Der konstateres overspænding i væv videre opad fra 1. ribben til nakke, overgang til kraniet, samt spænding i bindevæv i højre side af kraniet. Herudover øget spænding i hinde der omgiver hjernen, på indvendige side af kraniet, trækkende frem til hæftning beliggende bag øjenhuler.

Behandling

Løsne 1. ribbens ledforbindelser og muskelforbindelser. Løsne omkring nervevæv i øverste del af nakken, samt hinde omkring hjernen.

Patienten skal lave øvelser for at bevæge nedre nakke, brystkasse og øvre nakke.

Genskabe normal bevægelighed i øvre brystkasse i bevægelser og åndedræt.

Pt er symptomfri efter 3 behandlinger. Retur til kontrol efter 3 mdr, eller hvis patienten oplever tilbagevenden af symptomer.

Kvindelig kok , 40 år,  skulder smerter i 6 måneder

Symptomer : Ondt i højre skulder. Konstante smerter der forværres ved bevægelse. Prøver at arbejde normalt og træner 3 gg ugentligt.

Kommer ved løft af arm samt skubbe og trække bevægelser. Smerter når hun ligger på højre side.

Tidligere undersøgelser og behandling: Været via egen læge, rheumatolog og fysioterapeut. Scanning viser inflammation i væv omkring skulderleddet.

Ingen bedring ved behandling eller øvelsesterapi.

Taget smertestillende igennem længere tid for at kunne holde til at gå på arbejde.

Undersøgelse

Nedsat bevægelighed i hele øvre brystkasse. Afklemning af nervevæv fra nakke der forsyner skulder region, låsning af led omkring 1. og 2. ribben på højre side samt nedre led af nakke og øvre led i brystkassen.

Nedsat bevægelighed af den nedre del af skuldeleddets ledkapsel.

Behandling

Mobilisering af øvre brystkasse på højre side, trækkende ind mod armhule og ned mod nedre brystkasse og siden af lænden. Løsne led og væv i nedre del af nakken trækkende ud mod kraveben og skulder.

Efter 5 beh af det ovennævnte er der så meget bedring af skulderen af pt kan begynde at udføre lette øvelser der sigter på at genskabe det normale bevægemønster og fuld bevægelighed.

Efter 8 behandlinger afsluttes behandlings forløb, med aftale om konsultation 2 mdr efter for at teste om bedringen er stabil.

Mand, 48, smerter i nederste del højre side af ryggen / lænden.

Symptomer

Haft problemer med lænden i 3-5 år. Smerter i ryg og ned i højre balde.

Været til en del behandlinger hos kiropraktor som have lidt effekt i starten men hvor symptomerne hurtigt kom tilbage. Mange behandlinger hos fysioterapeut men med meget lidt effekt.

Fået lavet røntgenbilleder og senest også MR-scanning der viser diskusprolaps på et niveau i lænden. Ikke indstillet til operation.

 

Undersøgelse

Nedsatte reflekser i højre ben, og nedsat følesans i dele af patientens fod, svarende til nerven mellem 4. og 5. lændehvirvel. Fuld muskel styrke i benets muskler, men lidt forsinket reaktion i muskel der kan løfte foden.

Der er massiv opspænding i hoftebøjer muskler på samme side og spænding omkring 1. del af tyktarm og højre nyre.

 

Behandling

Løsne vævet omkring højre hoftebøjer og denne bindevævsrelation til 1. del af tyktarm samt højre nyre. Herefter arbejdes der direkte med at mobilisere disk mellem 4. og 5. lændehvirvel ind på plads centralt i rygsøjlen for at mindske tryk på nerven der kommer ud herfra.

Der løsnes væv i højre ben i de områder som er forsynet fra den ovennævnte nerve.

Patienten får 3 simple øvelser til at træne balance og aktivering af højre fod og underben.

Efter 3 behandlinger er smertesymptomer væk. Fortsætter 3 behandlinger yderligere for at stabilisere forbedringen.

Kvinde, 54 år, kæbeproblemer, indstillet til operation

Patienten har gennem et år oplevet tiltagende problemer med kæbe der klikker og gør ondt. Både når hun åbner og lukker munden.

Generende at spise, gabe og tale. Oplever generelt at hele nakke og skulder område også er blevet meget opspændt.

Travlt men godt arbejds- og privatliv.

Prøvet mange typer behandling, flere tandlæger med køb af dyre bideskinner der ikke har hjulpet hende. Er senest henvist til en kæbekirurg. Hun vil gerne undgå operation, så hun har opsøgt vores klinik.

Scanning viser slid af kæbeled i begge sider, med degeneration / slid af den disk der sidder i leddet på begge sider. Kirurg mener ikke der er andre løsninger end operation.

Undersøgelse

Meget overspændt og forkortet i venstre side af kæbeleddet muskulatur. Blandt andet de små muskler der assisterer og styrer kæben når den åbnes. Kraftigt og smertegivende klik i primært højre side når hun åbner munden og smerter bliver hændende efter åbning. Nedsat evne til at åbne. Kæbeleddet åbner og lukker asynkront.

Hals og tunge muskler i begge sider er overspændte og asymmetriske i funktion.

Nakke led i venstre side har mindre mobilitet, og meget nedsat rotation mod venstre samt smerte.

Behandling

Balancerer den muskulære spænding omkring kæbeleddene. Samme for tunge og hals muskler. Der testes løbende for symmetri og evne til åbne. munden. Patienten lærer teknikker til selv at hjælpe med kæbefunktion og åndedræt. Selve kæbeleddet mobiliseres, så der er normal mobilitet og åbne funktion.

Nakkeled og muskler løsnes og balanceres.

Funktion af kæbe, minus klik og smerter, bliver symptom fri efter 5 behandlinger. Ser pt 3 yderligere gange for yderligere forbedringer og for at patienten kan stole på at det er stabilt.

Operationen aflyses og patienten opfordres til fortsat at lave øvelser dagligt.

Mand, 53, smerter i venstre side af lænden , prostata problem

Symptomer

Haft problemer med lænden i ca.3/4 år. Smerter i lænd, diffust i venstre balde og ned til midt på venstre baglår.

Været til en del behandlinger hos egen læge, kiropraktor og fysioterapeut, men ingen bedring pt. Værst om morgenen og bedst når han er i gang med aktivitet. Ingen RTG eller MR scanning lavet.

Undersøgelse

Finder restriktion i bevægelse af venstre side af bækkenet og stramhed omkring siddeknude og venstre balde. Spørger inden om funktion af blære og fordøjelse og han fortæller at han er oppe 2-3 gg hver nat for at tisse. Der er stramhed i mellemkødet og det trækker tydeligt op mod prostata.

Henviser patienten tilbage til egen læge for at få udredt PSA tal og henvisning til Urolog. Beder ham gøre det ASAP.

Ser patienten næste kort tid efter hvor han har fået konstateret forhøjet PSA talt, forstørret prostata via UL scanning og vævsprøve viser at han har cancer i prostata. Han sætter kort tid efter i behandling for dette med radioaktive jod 125 seeds der placeres i prostata.

Behandling

Løsner væv i lænd, balde og bækken – og det letter symptomer i lænden og ned på bagsiden af benet. Den afgørende bedring af disse symptomerne kan vi håbe på kommer når canceren er på retur og forhåbentlig kureret.

Efter 2 yderligere behandlinger afsluttes behandlingen herfra og vi ønsker ham alt godt med behandlingen for prostata- cancer som blev opdaget tidligt.